Marie Lund Klujeff
Jeg forsker i retorisk stil som er et traditionelt område inden for retorik, men som har været marginalt belyst i de sidste par årtiers nyere retorisk teori. Mit forskningsprojekt er en kortlægning af det retoriske stilbegreb inden for ældre og nyere teori og rummer en videreudvikling af det med henblik på at forstå og revurdere stilens betydning i aktuelle samfundsdebatter, bl.a. med fokus på funktionen af provokerende stil. Jeg har udgivet et par artikler inden for emnet (”Introduktion til retorisk stil”, Arbejdspapirer, Afdeling for Litteraturhistorie nr. 48, 2007 og ”Retoriske figurer og stil som argumentation”, Rhetorica Scandinavica nr. 45 2008) og arbejder på en bog.